PLANTEBESKYTTELSESMIDLER OG BIOCIDER

De overordnede mål for BTSF-uddannelsesprogrammet vedrørende pesticidudbringningsudstyr er:

• Øge kendskabet til og bevidstheden om EU's bestemmelser om inspektion og kalibrering af pesticidudbringningsudstyr (direktivet om bæredygtig anvendelse, maskindirektivet, ISO-standarder for inspektion af PAE, ISO-standarder for nye sprøjtekrav osv.).
• Sikre en fuldstændig og bedre forståelse af inspektionerne og kalibreringen af PAE'er.
• Udstikke de vigtigste retningslinjer og klare procedurer for vigtige aspekter af kalibrering og vedligeholdelse af PAE'er.
• Fremme ensartethed og harmonisering af inspektionsprocedurer i EU's medlemsstater og netværkssamarbejde mellem deltagerne.
• Påvise fordelene (tekniske, økonomiske og miljømæssige) ved inspektionsproceduren sammen med en passende kalibreringsmetode.
• Sikre en harmoniseret, praktisk og passende uddannelsesproces for personale med ansvar for tilrettelæggelsen af inspektørernes uddannelsesaktiviteter i Europa.
• Holde deltagerne ajour med den seneste udvikling inden for sprøjteapplikationsteknologier.
• Udveksling af landenes erfaringer og viden.

Kurset behandler følgende emner:

Modul 1

• Generelle tilgange til risikovurdering: forskel mellem fare og risiko og metoden til vurdering af pesticidrisikoen, vurdering af virkninger på organismer uden for målgruppen, eksponeringsvurdering, væsentligheden af forholdet mellem virkninger og eksponering, betydningen af risikokarakterisering.
• Generelle tilgange og den aktuelle viden til at definere endepunkter og andre kriterier vedrørende de aktive stoffers iboende egenskaber og den dosis, der kan udtrykke en virkning på mennesker og organismer uden for målgruppen.
• Generelle tilgange til kemiske, fysiske egenskaber, der påvirker et kemikalies skæbne og den aktuelle viden om multimediemodeller med henblik på at definere og forstå skæbne og adfærd for en pesticidaktiv ingrediens og forudsige en koncentration i jordluft og vand (eksponering).
• Generel tilgang til definition af organismen uden for målgruppen, fødevarekæden, bioakkumulering og biomagnificering, økosystemer og eksempler på risikokarakterisering.
• Eksponeringskilderne: Punktforurening og diffuse kildeforurening.

Modul 2

• EU's lovgivningsmæssige ramme for evaluering af pesticidrisiko og bæredygtighed, herunder pesticidpakken, oplysninger om integreret bekæmpelse af skadegørere og de forskellige metoder, der er til rådighed, og forbindelsen til andre forordninger såsom vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF).
• Der vil blive foretaget en analyse og udveksling af de risikovurderingsmetoder, der anvendes på nationalt plan til vurdering af plantebeskyttelsesmidler og godkendelsesprocessen. Efter bekræftelse af deltagelsen i kurset vil deltagerne blive bedt om at besvare et spørgeskema udarbejdet af undervisernes personale om dette emne med henblik på at dele de data, der vil opstå, og drøfte forskellene mellem de forskellige tilgange og grænserne for harmonisering.

Modul 3

• Vurdering af eksponeringen og den gældende afbødende foranstaltning.
• Beslutningen om støtte til de systemer, der er til rådighed til forebyggelse af miljøforurening efter en pesticidbehandling, og den sammenlignende forvaltningsvurdering.
• Diagnoseværktøjer til afløb i forskellige sammenhænge.
• Værktøjer til diagnosticering af forskydning: maskinkalibrering og SDRT-relaterede reduktionsprocenter fra MAgPie og Mitigation Measure for forskydningsbegrænsning i forskellige sammenhænge.
• Graden af risikoreduktion for den vigtigste afbødende foranstaltning, der er anvendt i risikovurderingen for at opnå sikker anvendelse, og forbindelsen til MAgPie-evalueringen.
• Evaluering af mærkning af pesticidmærkning og risikobegrænsende foranstaltninger, sikre sætninger og risikosætninger.
• Oversigt over afbødningsforanstaltningen i MAgPie, evaluering af deres effektivitet under hensyntagen til den yderligere virkning af mere end én afbødning, mangfoldigheden af de værktøjer, der udvikles og gennemføres i de europæiske lande, samt antallet af lovgivningsmæssige rammer, som de vedrører, eller som de kan overlappe med.
• Der vil blive udarbejdet en analyse og udveksling af oplysninger om den afbødende foranstaltnings anvendelighed i forskellige sammenhænge. Der vil blive fremlagt et casestudie, og der vil blive nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at analysere forskellige situationer i forskellige sammenhænge og kultur.

Kurset behandler følgende emner:

Modul 1

• Generelle tilgange til risikovurdering. Forskel mellem fare og risiko og risikovurderingsmetoden: vurdering af virkninger, eksponeringsvurdering, væsentligheden af forholdet mellem virkninger og eksponering, betydningen af risikokarakterisering.
• Generelle tilgange til at definere slutpunkter og andre kriterier vedrørende de aktive ingrediensers iboende egenskaber og den dosis, der kan udtrykke en virkning på mennesker.
• Generelle tilgange til at definere de kemiske og fysiske egenskaber, der fører til en forståelse af et pesticidaktivt stofs skæbne og opførsel og flytning af kemikalier og til at forudsige en koncentration (eksponering) i forskellige delmiljøer efter dets udbredelse.
• Forskellene mellem punktkildeforurening og diffuse kildeforurening.

Modul 2

• EU's lovgivningsmæssige ramme for evaluering af pesticidrisiko og bæredygtighed, herunder pesticidpakken, oplysninger om integreret bekæmpelse af skadegørere og de forskellige metoder, der er til rådighed, og forbindelsen til andre forordninger såsom vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF).
• Der vil blive foretaget en analyse og udveksling af de risikovurderingsmetoder, der anvendes på nationalt plan til vurdering af plantebeskyttelsesmidler og godkendelsesprocessen.
• Efter bekræftelse af deltagelsen i kurset vil deltagerne blive bedt om at besvare et spørgeskema udarbejdet af undervisernes personale om dette emne med henblik på at dele de data, der vil opstå, og drøfte forskellene mellem de forskellige tilgange og grænserne for harmonisering.

Modul 3

• Vurdering af menneskers eksponering og afbødningsforanstaltning for forskellige mål.
• Mulighed for at finjustere modelantagelser fra konservative standardparametre til mere realistiske betingelser.
• Generelle tilgange til vurdering af forbrugernes risikoeksponering, den aktuelle viden og de nuværende værktøjer.
• Generelle tilgange til vurdering af eksponering for pesticider på arbejdspladsen, den aktuelle viden og udsigterne for forebyggelse og beskyttelse, herunder pesticidbeskyttelsesudstyr. Evaluering af forskellige eksponeringskilder og procedurer for lovlig og sikker:
• Opbevaring og håndtering af plantebeskyttelsesmidler, tilberedning af blandingen, vask af beholdere og udstyr efter behandling, bortskaffelse af spildevand og emballage efter "on farm life circural management" og MagPie værktøjskassen, hvis en sådan findes.
• Generel indstilling vedrørende ikke-erhvervsmæssig eksponering. Som følge af direktivet om bæredygtig anvendelse skal medlemsstaterne udvikle specifikke foranstaltninger for også at minimere ikke-erhvervsmæssig eksponering for andre pesticider end forbrugere. EFSA's model og den nylige videnskabelige udtalelse fra PPR-panelet om opfølgning af resultaterne i den eksterne videnskabelige rapport "Literature review of epidemiical studies linking to pesticide and health effects" vil blive fremlagt og drøftet.
• Vurdering af pesticidetikettens aflæsning og afbødende foranstaltninger, sikre sætninger og risikosætninger.