Plantebeskyttelsesprodukter og biocider

De overordnede mål for BTSF-uddannelsesprogrammet om integreret bekæmpelse af skadegørere (SUD) er:

• Ajourført med alle aspekter af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider med fokus på integreret bekæmpelse af skadegørere (IPM), der har til formål at forbedre forståelsen af IPM-konceptet og IPM-ordninger og bevæge sig i retning af udvikling af kriterier for vurdering af gennemførelsen af IPM på bedriftsniveau.

Uddannelsens specifikke mål:

• At øge kendskabet til bæredygtig anvendelse af pesticider i sammenhænge og strategier.
• At øge kendskabet til de tilknyttede retlige rammer og krav med særligt fokus på de specifikke foranstaltninger og bestemmelser vedrørende IPM.
• Øge effektiviteten i gennemførelsen af de nationale handlingsplaner.
• At identificere mangler, vanskeligheder og udfordringer som f.eks. forbedring af målbare mål.
• At forbedre kendskabet til og ressourcerne til anvendelse og vurdering af IPM-principper.
• At forbedre IPM's overholdelse på individuelt avlerniveau.

Kurset omhandler følgende emner:

Modul 1 — Generelle tilgange til risikovurdering: forskellen mellem fare og risiko og metoden til vurdering af pesticidrisikoen, evaluering af virkninger på organismer uden for målgruppen, eksponeringsvurdering, betydningen af forholdet mellem virkninger og eksponering, betydningen af risikokarakterisering.

• Generelle tilgange og aktuel viden til definition af endepunkter og andre kriterier vedrørende de virksomme stoffers iboende egenskaber og den dosis, der kan udtrykke en virkning på mennesker og organismer uden for målgruppen.
• Generelle tilgange til kemiske, fysiske karakteristika, der påvirker skæbnen for en kemisk og nuværende tilstand af viden om multimedie skæbne modeller til at definere og forstå skæbne og adfærd af et pesticid aktiv ingrediens og til at forudsige en koncentration i jord luft og vand (eksponering).

Modul 2 - EU's lovgivningsmæssige ramme for vurdering af pesticidrisici og bæredygtighed, herunder pesticidpakken, oplysninger om integreret bekæmpelse af skadegørere og de forskellige metoder, der er til rådighed, og forbindelsen til andre forordninger som vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF).

• Der vil blive foretaget en analyse og udveksling af oplysninger om de risikovurderingsmetoder, der anvendes på nationalt plan til vurdering af plantebeskyttelsesmidler og godkendelsesprocessen.
• Deltagerne vil efter bekræftelsen af kursusdeltagelsen blive bedt om at besvare et spørgeskema udarbejdet af undervisernes personale om dette emne for at dele de data, der fremkommer, og drøfte forskellene mellem de forskellige tilgange og harmoniseringsgrænsen.

Modul 3 - Forfinelse af eksponering og afbødningsforanstaltning, der finder anvendelse.

• Mulighed for at finjustere modelantagelserne fra konservative standardparametre til mere realistiske betingelser.
• Integration af modeller og geografiske informationssystemer (GIS) med henblik på en bedre kalibrering af proceduren og validering af eksponeringsforudsigelse og risikovurdering.
• graden af risikoreduktion for den vigtigste risikoreducerende foranstaltning, der anvendes i risikovurderingen for at opnå sikker anvendelse, og forbindelsen til MAgPie-evalueringen.
• Fortegnelse over afbødningsforanstaltningen i MAgPie, evaluering af deres effektivitet under hensyntagen til den yderligere virkning af mere end én afbødning, mangfoldigheden af de værktøjer, der er udviklet og gennemført i de europæiske lande, samt antallet af lovgivningsmæssige rammer, som de vedrører, eller som de kan overlappe.
• Der vil blive udarbejdet en analyse og udveksling af oplysninger om afbødningsforanstaltningens anvendelighed i forskellige sammenhænge. Der vil blive fremlagt et casestudie, og der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere forskellige situationer i forskellige sammenhænge og kulturer.

Kurset omhandler følgende emner:

Modul 1

• Generelle tilgange til risikovurdering. Forskel mellem fare og risiko og risikovurderingsmetoden: vurdering af virkninger, vurdering af eksponering, betydningen af forholdet mellem virkninger og eksponering, betydningen af risikokarakterisering.
• Generelle tilgange til definition af endepunkter og andre kriterier vedrørende de aktive ingrediensers iboende karakteristika og den dosis, der kan udtrykke en virkning på mennesker.
• Generelle tilgange til at definere de kemiske og fysiske egenskaber, der fører til en forståelse af et pesticidaktivt stofs skæbne og opførsel og et kemikalies bevægelse, og til at forudsige en koncentration (eksponering) i forskellige delmiljøer efter dets distribution.
• Forskellene mellem punktkildeforurening og diffus kildeforurening.

Modul 2

• EU's lovgivningsmæssige ramme for vurdering af pesticidrisici og bæredygtighed, herunder pesticidpakken, oplysninger om integreret bekæmpelse af skadegørere og de forskellige metoder, der er til rådighed, og forbindelsen til andre forordninger som vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF).
• Der vil blive foretaget en analyse og udveksling af oplysninger om de risikovurderingsmetoder, der anvendes på nationalt plan til vurdering af plantebeskyttelsesmidler og godkendelsesprocessen.
• Deltagerne vil efter bekræftelsen af kursusdeltagelsen blive bedt om at besvare et spørgeskema udarbejdet af undervisernes personale om dette emne for at dele de data, der fremkommer, og drøfte forskellene mellem de forskellige tilgange og harmoniseringsgrænsen.

Modul 3

• Evaluering af menneskers eksponering og afbødningsforanstaltninger for forskellige mål.
• Mulighed for at finjustere modelantagelserne fra konservative standardparametre til mere realistiske betingelser.
• Generelle tilgange til vurdering af forbrugernes risikoeksponering, den nuværende viden og de nuværende værktøjer.
• Generelle tilgange til vurdering af erhvervsmæssig eksponering for pesticider, den nuværende viden og udsigterne for forebyggelse og beskyttelse, herunder pesticidbeskyttelsesudstyr. Vurdering af forskellige eksponeringskilder og procedurer for det lovlige og sikre:
• Opbevaring og håndtering af plantebeskyttelsesmidler, klargøring af blandingen, vask af beholdere og udstyr efter behandling, bortskaffelse af spildevand og emballage efter "on farm life circle management" og MagPie-værktøjskassen, hvis en sådan findes.
• Generel indstilling til ikke-erhvervsmæssig eksponering. Som følge af direktivet om bæredygtig anvendelse skal medlemsstaterne udvikle specifikke foranstaltninger for også at minimere ikkeerhvervsmæssig eksponering for andre pesticider end forbrugere. EFSA-modellen og den nylige videnskabelige udtalelse fra PPR-panelet om opfølgningen på resultaterne i den eksterne videnskabelige rapport "Literature review of epidemiological studies linking exposure to pesticides and health effects" vil blive fremlagt og drøftet.
• Læsning af pesticidetiketten og evaluering af de afbødende foranstaltninger på etiketten, sikre sætninger og risikosætninger.